Hvorfor skal vi tale om skam og stress?

Mange mennesker går på arbejde med risiko for at blive overfuset, hængt ud eller mobbet. Vi ser talrige eksempler i medierne, med mennesker der bliver udsat for shitstorme, der bliver syge af det. Ligeledes kan man blive syg af ikke at være ovenpå i forhold til arbejdsopgaver, eller må stå på mål for prioriteter, der er fagligt uforsvarlige.

Og er men udenfor arbejdsmarkedet eller sygemeldt, oplever mange et pres fra omgivelser eller system, der også gør, at man kan føle sig forkert, og blive endnu mere stresset.

Stress i Danmark er skyld i en million fraværsdage årligt, 30.000 hospitalsindlæggelser, 3.000 førtidspensioner, og 500.000 ved lægen. 430.000 danskere har symptomer på alvorlig stress hver dag. (Kilde AS3).

Det kan vi efterhånden godt tale om, uden vi bliver set skævt til.

Hver 4. sygemelding skyldes stress med baggrund i dårligt arbejdsmiljø, derfor bliver vi nødt til at kunne tale om, hvad det reelt er, mange bliver syge af.

Inden man bliver sygemeldt med stress, oplever alt for mange at føle sig forkerte, være utilstrækkelige, have dårlig samvittighed, uden at turde sige det til nogen.

Ingen vil afsløres som én der ikke kan klare mosten, i stedet klarer man alt for meget.

Det er sårbart, for vi er ude i grænselandet mellem menneske og medarbejder, men vi er hele mennesker, og vi kan opleve, at vores levede liv kommer med os på arbejde, og vores arbejde kommer med i vores levede liv.

Stress holder ikke fri, det bor i vores nervesystem, og det hænger godt fast, hvis der er kroniske skamfølelser inde i billedet.

Fakta om stress:

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser at:

21% af den voksne befolkning i Danmark scorede højt på stressskalaen for 10 år siden.

I dag er det 29%.

Kvinder er mere stressede end mænd.

Blandt de mennesker der er uden for arbejdsmarkedet, er der 57% der scorer højt på stressskalaen.

Blandt unge i alderen 15 -30 finder vi 28% med stress. Det er er baseret på tal fra Ungetrivselsrådet.

Stress og psykologisk tryghed:

Kilde Sundhedsstyrelsen

En række faktorer kan bidrage til, at man udvikler stress af sit arbejde. Stress kan både skyldes arbejdsmængden og kulturen på arbejdspladsen, og blandt faktorerne er fx:

Stor arbejdsmængde og tidspres
Høje og uoverskuelige krav
Skifteholdsarbejde og arbejde på forskudte arbejdstider
Uklare mål og krav
Jobusikkerhed
Konflikter i arbejdet
Utydelig ledelse
Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
Manglende værdsættelse og anerkendelse
Manglende udviklingsmuligheder
Psykologisk tryghed

Symptomer på stress:

Man skelner mellem kortvarig og langvarig stresspåvirkning.

Stress i hverdagen er en respons vi oplever i pressede situationer, og det er en normal del af vores daglige funktionsniveu. Hjernen og vores neurale system kan komme i ubalance når vi gennem længere tid ikke kan få enderne til at mødes. Stress medfører en række belastningssymptomer:

Tankemylder
Tristhed
Vrede
Humørsvingninger
Hukommelsesbesvær.
Søvnbesvær
Udmattelse
Smerter i kroppen
Hovedpine
Ondt i maven
Spænding i muskler
Skam og skyldfølelser

Det kan blive svært at tage helt almindelige dagligdags beslutninger om indkøb, aftensmad og påklædning. Du kan opleve at være grådlabil, opfarende, eller bare træt træt træt.

Med trætheden kan komme dårlig samvittighed over ikke at have lyst til at se venner og familie, manglende lyst til at træne og spise sundt, og vi tror det kan tilskrives dovenskab.

Når vi oplever symptomer på stress, skyldes det, at hjernen reagerer på stimuli, og sender stresshormoner ud i kroppen. Adrenalin, noradrenalin og kortisol produceres i et center i hjernen kaldes amygdala. Fra naturens hånd er vi designet til at få hjælp fra disse hormoner i pressede situationer. Og er vi pressede for længe, er systemet på overarbejde.

Men hvad er skam?

Vi forveksler tit skyld og skam som begreber.

Skam er en reaktion på afmagt, fordømmelse, og den kan opstå i mange sammenhænge i hverdagen.

Man kan betragte skam på en skala, fra generthed og blufærdighed til pinligt, flovt, akavet og decideret skamfuldt.

Skam er en meget privat følelse, og den gør, at man umiddelbart har trang til at gemme sig. Det er en særlig form for angst, der både kan optræde når vi bliver ydmyget, når vi er afmægtige og når vi er skyldige i fejl.

Skam kan være en kortvarig følelse, men er der mange oplevelser af skam i hverdagen, kan det blive en vedvarende følelse, der er forbundet med stress.

Skamfølelser opstår mellem mennesker, og nogle gange er der en grund til at skamme sig, hvis vi er kommet til at gøre nogen fortræd. Skamfølelser kan dog stå i vejen for at tage ansvar for det, vi er skyldige i.

Oplevelser der kan vække skam:

Vores liv kan byde på en mængde situationer, der kan udløse følelser af flovhed og skam.

Det kan føles pinligt, ydmygende og grænseoverskridende at blive talt grimt til – eller blive ignoreret af en menneske, man har til opgave at hjælpe. Den følelse kan forstærkes, hvis det foregår foran andre.

Det kan være pinligt, at have været uretfærdig eller have taget fejl i de professionelle vurderinger vi skal lave, og endnu sværere hvis der opstår mistillid i samarbejdet.

Hvis vi arbejder med grupper (fx personalegrupper, skoleklasser eller andre forpligtende fællesskaber), kan det være særligt vanskeligt, hvis medlemmerne af gruppen ikke omgås med venlighed og respekt.

Eller hvis dem vi har ansvar for, behandler andre mennesker respektløst og grænseoverskridende. Uanset hvad grunden er.

Det kan være pinligt at blive sur, skælde ud og tabe hovedet, eller på anden måde optræde som en version af os selv, som vi ikke bryder os om.

Eller når man ikke er velforberedt i arbejdet, fordi der opstod akutte opgaver. Eller hvis vi ikke når vores mål med det arbejde vi skal lave.
Eller man bliver overfuset.
Eller hvis man bliver hængt ud på sociale medier.

Eller…

I jobs hvor vi arbejder med med relationer, har man typisk mange pinlige, grænseoverskridende, flove og skamfulde historier med sig, og afmægtighed og tab af kontrol håndteres i ensomhed – – fordi det er smertefuldt.
Og netop denne smerte, kan føre til belastningsreaktioner, stress, dårlige beslutninger og dårligt arbejdsklima.

Kroppen reagerer på følelsen af at være truet:

Skamfølelser sætter ofte hjernen i et forhøjet alarmberedskab, en form for kamp-flugttilstand, hvor man kan reagere på flere måder:

Tilbagetrækning: Man går væk, fjerner sig fra det, der kan være ubehageligt.

Undgåelse og glemsel: Man benægter at der er noget galt, man dulmer følelsen af skamstress med stimulanser, shopping og adspredelser.

Agression og vrede, enten vendt indad, hvor man bebrejder sig selv. Eller vendt udad mod verden.

Skam går ofte hånd i hånd med stress.

Skyld handler om det, vi kan tage ansvar for. Vi kan lave fejl, vi kan tage fejl, og vi kan råde bod ved at tage ansvar, undSKYLDe, og tage ved lære.

Skyld kan føles ubehageligt, pinligt og flovt.

Skam handler ikke om det, man har gjort, men om den, man er, og herved om at være god nok.

Og skam er ikke kun en proces i sindet, den er i høj grad en proces der sker fysisk i det neurale system, og det kan medføre belastningsreaktioner af både fysisk og mental karakter.

Skam er en følelse, der klistrer sig til det vi ikke magter. Det er flovt, pinligt og vi føler os forkerte, og så vender vi os væk fra os selv, og gemmer os for verden.

Mennesker oplever belastninger forskelligt, og i den ideelle verden håndteres det med et realistisk blik på hverdagen.

Stress er en del af hverdagen:

Og det er ikke altid farligt.

Ifølge sundhedsstyrelsen scorer 29 % af alle danskere højt på stressskalaen. Så stress i hverdagen er ikke usædvanligt.

Men langvarig stress udgør en alvorlig sundhedsrisiko for mange. Den har nogle ubehagelige følgesvende; hjerte-karsygdomme, depression, angst og visse former for kræft.

Stress påvirker ofte livsstilen, så vi sover dårligt, spiser usundt, motionerer mindre og det kan påvirke vores nære relationer, vores professionelle relationer og relationen til os selv. Derfor er der god grund til at sætte ind overfor stress, ikke blot på det personlige plan, men også på arbejdspladser, for stress er IKKE et individuelt problem.

Hvis man putter en frø ned i en gryde med kogende vand, vil den straks springe op, for at redde sit liv. Hvis man sætter en frø ned i en gryde med koldt vand, og langsomt varmer den op til kogepunktet, vil den ikke opdage varmen, før det er for sent, og frøen bliver kogt.

Det er lidt det samme der sker med stress. Vi vænner os til høj belastning, indtil vores system en dag siger fra,

Stress er en naturlig respons i situationer, der kræver noget ekstra af os.

Vi bruger udtrykket i mange sammenhænge, og når vi her skriver om stress, er det med henblik på et overbelastet system, affødt af længerevarende pres, ofte fra både omverden og en selv.

Langvarig overbelastning kan gøre, at man føler at man er faret vild.

Og vejen væk fra langvarig stress, er ikke den samme, som den, der fik os derhen.

Skam kan holde os fast i det, der er usundt.

Mange føler sig forkerte over, at de ikke ”kan klare mosten”, at de ikke slår til, at de fejler professionelt, at de er magtesløse.

I den proces kan der opstå en følelse af skam, skam er uden ord. Den kan manifestere sig som en indre stemme der siger: ”jeg er ikke god nok”, ”jeg burde…”, ”det er også for dårligt at…” overtager, og vi forlader os selv.

Her har vi forskellige forsvarsmekanismer og strategier for at undgå følelsen af skam, vi kan blive vrede – også på os selv, kede af det over vilkår der er til stede eller vores egen magtesløshed, vi kan gemme os eller bide det i os. Nogle bliver kyniske og sarkastiske både indadtil og udadtil. Nogle bliver kontrollerende osv.

Dette kan være tegn på skam, og når vi skammer os, kan vi ikke lide os selv.

En hverdag med mange modsatrettede krav kan medføre det, der hedder kognitiv dissonans. Det vil sige at vi ikke altid kan handle i overensstemmelse med vores indre værdier – eller vores organisations værdier, og det kan være en belastning for den enkelte medarbejder eller leder, såvel som for hele organisationen. Det er ikke altid vi når at erkende, hvad der er på spil, men typisk registrerer kroppen det, og der kan opstå symptomer der minder om stress, fordi hjernen aktiveres på samme måde som ved stress.

Skam kan vi ikke handle os ud af, vi kan ikke møde det, før det kaldes frem i lyset, og det er ikke altid en nem proces, for skam trives bedst i skyggen, og vil helst ikke adresseres.